Bødekassen der styrker fællesskabet

Hvem er JustFine?

Holdet bag JUSTFINE består af fem mand, der alle har spillet fodbold og været en del af flere bødekasser. Vi har spillet alt fra divisionsfodbold til de laveste serierækker, og alle de hold, vi har spillet på, har haft en bødekasse. Vi var alle enige om, at der måtte være andre end os fem, der efterspurgte en ny og smartere løsning. Derfor har vi lavet JUSTFINE.

Ideen til JUSTFINE udsprang af en irritation over den bødekasse, som tre af os var en del af. Det var en dag på vej til træning, hvor vi brainstormede på den bedst tænkelige bødekasse. Vi savnede, at hele holdet var en aktiv del af bødekassen og smartere funktioner som fx betaling med MobilePay eller muligheden for at stikke en holdkammerat via appen.  

Vi fik to mand mere på holdet, der kunne se det samme potentiale, og så var vi i gang. Efter et lille års arbejde har vi lanceret en interaktiv bødekasseapp, som vi mener er inkluderende for alle spillere og derfor med til at styrke omklædningsrummet.

Vi arbejder hele tiden på at optimere og udvikle på funktioner for at gøre JustFine endnu bedre. Og vi vil meget gerne høre din mening og dine ideer til, hvordan vi får en endnu bedre bødekasseapp. 

Vi håber I kan lide den og vil sprede budskabet om JUSTFINE 🙂

  • Rasmus, Mathias, Nihad, Morten og Kasper

KOntakt os

Vi er altid til rådighed for jer.

Har du et ønske til nye funktioner eller tekniske udfordringer med bødekassen?

Kontakt os igennem vores sociale medier eller mail.